I samarbejde med Fredrikstad Dyrehospital inviterer VetFamily til et intensivt todageskursus, hvor du opbygger solid klinisk kompetence inden for neurologi – fra den systematiske neurologiske undersøgelse til håndtering af akutte tilstande og udredning af komplekse neurologiske sygdomme. Kurset består af forelæsninger samt en praktisk del med neurologisk undersøgelse på levende dyr og øvelse i CSF-udtagning på kadaver.
Neurologikurset på Fredrikstad Dyrehospital dækker:
- Klinisk tilgang til den neurologiske patient
- Praktisk del med neurologisk undersøgelse
- Udredning og behandling af epileptiske anfald
- Klyngeanfald og status epilepticus – fokus på behandling
- Akut parese hos hund og kat
- Inflammatoriske CNS-sygdomme hos hund og kat
- Intrakranielle sygdomme hos hund og kat
- Tilgang til vestibulære symptomer
- Anisokori set fra et neurologisk perspektiv
- Neurologiske forandringer der påvirker ansigtet
- Praktisk øvelse: CSF-udtagning på kadaver
Kurset foregår på norsk
Foredragsholder på neurologikurset
Bodil Cathrine Koch
Cand.med.vet DipECVN, EBVS®. Arbejder til daglig i klinisk praksis på Fredrikstad Dyrehospital
Hvem?
Efteruddannelse for dyrlæger, der ønsker styrkede kompetencer inden for neurologi
Hvornår?
Dato: 26.-27. november 2026
Tidspunkt: Dag 1: kl. 10-18 - Dag 2: Kl. 9-16
Hvor?
Fredrikstad Dyrehospital
Wilbergjordet 2
1605 Fredrikstad
Norge
Pris
11.000 kr. for medlemmer
12.500 kr. for ikke medlemmer
Earlybird: 1000,- i rabat ved tilmelding før 15. juni
Overnatning (950,- pr. nat) og middag er ikke inkluderet i prisen. Bestilles ved tilmelding.
- Afmelder man sig et kursus man har tilmeldt sig inden for 60 dage før kursusstart, faktureres man 50% af kursusvederlaget.
- Ved afmeldelse 30 dage for kursusstart faktureres hele kursusvederlaget.
Luk