SEO – søgemaskineoptimering af jeres hjemmeside
SEO står for Search Engine Optimization – på dansk: søgemaskineoptimering. Det handler om at forbedre jeres hjemmeside, så Google bedre kan forstå og vise den til dem, der søger efter en dyrlæge eller relaterede ydelser i jeres område.
Fokus er på lokal SEO, som betyder, at vi optimerer jeres hjemmeside med henblik på, at I bliver fundet af dyreejere i jeres nærområde. Når nogen søger på fx “dyrlæge i [bynavn]” eller “tandrensning hund”, er det afgørende, at Google opfatter jeres hjemmeside som relevant og troværdig – og det er præcis det, vi hjælper med.
SEO i en tid med AI og nye søgemønstre
Søgemaskiner udvikler sig hurtigt i disse år. I dag får mange brugere ikke kun en liste med links, men også et direkte svar genereret af kunstig intelligens. Det betyder, at information i stigende grad samles og præsenteres af AI-systemer som Google AI Overviews, ChatGPT og lignende værktøjer.
Denne udvikling har fået nogle bureauer til at introducere begrebet GEO (Generative Engine Optimization) som en ny disciplin. Hos VetFamily ser vi det anderledes. For os er GEO ikke et separat produkt, men en naturlig udvikling af klassisk SEO.
Når vi arbejder med søgemaskineoptimering, handler det i forvejen om at gøre jeres indhold tydeligt, troværdigt og struktureret, så søgemaskiner kan forstå det. Det er præcis de samme faktorer, som også gør indhold synligt i AI-baserede søgeresultater.
Derfor arbejder vi ikke med SEO og GEO som to forskellige ting. Når vi optimerer jeres hjemmeside, gør vi det med fokus på både søgemaskiner og AI-baserede svar.
Få en gratis SEO-analyse af jeres hjemmeside
Som medlem af VetFamily tilbyder vi en gratis SEO-analyse af jeres hjemmeside. Vi gennemgår siden og giver konkrete forslag til forbedringer, som kan styrke jeres synlighed i Google – mange af dem kan I selv implementere.
Formålet er at gøre det lettere for jer at blive fundet online og sikre, at jeres hjemmeside arbejder bedst muligt for klinikken.
Få hjælp til SEO optimering
I kan også vælge at få VetFamily til at stå for SEO optimeringen af jeres hjemmeside.
Vi arbejder målrettet med de vigtigste elementer, der påvirker jeres placering i søgeresultaterne – fra indhold og struktur til tekniske forbedringer og synlighed i lokale søgninger. Målet er enkelt: at gøre det lettere for kæledyrsejere at finde jeres klinik, når de søger efter en dyrlæge eller en konkret behandling.
Nedenfor kan I se, hvordan vi arbejder med SEO optimering, og hvilke områder vi typisk gennemgår og forbedrer på jeres hjemmeside.
Vi arbejder med SEO på følgende områder:
Ved at kombinere alt dette skaber vi en stærkere og mere tydelig online tilstedeværelse for jeres klinik, hvor Google langt bedre kan vurdere jer som et relevant og troværdigt svar, når nogen søger lokalt. Resultatet er bedre placeringer i søgeresultaterne.
Prisen for enkeltstående SEO-optimering er 5.000 kr.
Ønsker I yderligere hjælp eller løbende SEO-arbejde efter den indledende optimering, tilbyder vi det til en medlemspris på 650 kr. i timen.
Vi har valgt at holde prisen markant lavere end det, vi ser i markedet generelt. Vores mål er, at I som uafhængig klinik og som en del af VetFamily får adgang til professionel SEO – uden bureauomkostninger og bindinger.
Samtidig er det jo både i jeres og vores interesse at de uafhængige dyreklinikker i Danmark er synlige i den digitale virkelighed vi befinder os i.
Kontakt os for at høre mere
Kontakt os
Luk