Gratis rådgivning til medlemmer
Vi ved, at markedsføring hurtigt kan blive uoverskueligt. Mange klinikker bliver kontaktet af bureauer, sælgere og platforme, der lover mere synlighed, flere kunder og flotte resultater. Og ja, på papiret kan det hele godt se meget overbevisende ud. Men når vi kigger nærmere på aftaler, opsætninger og rapporter, ser vi desværre ofte, at klinikker betaler alt for meget for alt for lidt
Derfor tilbyder vi gratis sparring til vores medlemmer. Ikke fordi markedsføring skal gøres mere kompliceret, men tværtimod fordi det skal være lettere at træffe gode beslutninger.
Få en faglig og brancherelevant vurdering
I kan altid tage fat i os, hvis I har brug for en vurdering af jeres nuværende markedsføring eller har fået et tilbud, I gerne vil have gennemgået, før I siger ja.
Vi hjælper blandt andet med at se på
- kontrakter og samarbejdsaftaler med bureauer
- opsætning af Google Ads og andre annoncekonti
- SEO og teknik på jeres hjemmeside
- jeres Google Business Profil
- og meget mere
Nogle gange kan vi bekræfte, at det hele ser fornuftigt ud. Andre gange opdager vi, at der bliver betalt for løsninger, som ikke skaber den værdi, man burde kunne forvente.
For os handler rådgivning ikke om at sælge varm luft med ekstra drys buzzwords. Det handler om at hjælpe jer med at forstå, hvad I betaler for, hvad I får ud af det, og hvad der faktisk er relevant for jeres klinik.
Det er også derfor, vi gerne ser både aftaler, opsætninger og tilbud igennem. For når man driver dyreklinik, skal tiden bruges på patienter, personale og drift – ikke på at afkode marketingrapporter, der kræver en tolk og en halv kop meget stærk kaffe.
En fælles interesse
VetFamily findes kun, fordi der findes stærke, uafhængige dyreklinikker i Danmark. Og klinikkerne findes kun, fordi der er dyreejere, der vælger at bruge dem.
Det er derfor både i jeres og vores interesse, at de uafhængige klinikker står stærkt, er synlige i deres lokalområde og bruger deres markedsføringsbudget fornuftigt.
Når medlemmerne lykkes, lykkes fællesskabet også
SEO og GEO – én samlet indsats for digital synlighed
Hos VetFamily arbejder vi med SEO og GEO som en samlet indsats, hvor hjemmesidens struktur, indhold og faglige troværdighed styrkes, så klinikken både kan findes i søgeresultater og indgå som kilde i AI-genererede svar.
Vil du vide mere om, hvordan vi konkret arbejder med dette for dyreklinikker?
Kontakt os for at høre mere
Kontakt os
Luk