Mere end bare en skærm
En instoreskærm i venteværelset giver klinikken mulighed for at kommunikere med klienterne på en enkel og professionel måde. Mens klienterne venter, kan skærmen vise relevant indhold om dyresundhed, forebyggende behandlinger, ernæring eller træning.
Samtidig kan skærmen bruges til at fortælle om klinikkens egne ydelser, produkter, arrangementer eller aktuelle kampagner. På den måde bliver venteværelset også et sted, hvor klienterne bliver opmærksomme på de muligheder og behandlinger, klinikken tilbyder.
Skærmen kan også bidrage til en mere positiv oplevelse i klinikken ved at vise små historier fra hverdagen, billeder af patienter eller let og underholdende indhold, der gør ventetiden mere behagelig.
VetFamily sørger for relevant indhold
For at sikre, at skærmen altid viser aktuelt og relevant indhold, indgår alle instoreskærme i en fælles afspilningsliste, som VetFamily løbende opdaterer. Indholdet udvikles i samarbejde med vores partnere og består blandt andet af faglige råd til dyreejere, sæsonrelevante emner og generel information om dyresundhed.
Den fælles afspilningsliste suppleres med klinikkens egen lokale afspilningsliste. Her kan I selv tilføje indhold – for eksempel information om jeres egne ydelser, arrangementer eller aktuelle tilbud.
Vi stiller også skabeloner til rådighed, så det er nemt at lave eget indhold i et flot og professionelt udtryk. Løsningen understøttes desuden af enkle videovejledninger, så den er nem at arbejde med i hverdagen.
Hjælp til indhold
Som en del af løsningen kan I også få hjælp til at udarbejde indhold til jeres egen afspilningsliste. Vi hjælper gerne med at udvikle specifikke spots til skærmen – for eksempel information om jeres ydelser, kampagner eller andre budskaber, I gerne vil fremhæve i klinikken.
Denne hjælp er inkluderet, når der er tale om mindre spots baseret på eksisterende billeder og grafisk materiale. Hvis et spot kræver optagelser på klinikken eller mere omfattende produktion, hjælper vi naturligvis også gerne med det – blot som en særskilt opgave.
Pris for instoreskræmsløsningen
Abonnementet for licens, service og support koster 295 kr. pr. måned pr. skærm, og faktureres én gang årligt.
Skærm, player og eventuel installation leveres i samarbejde med Visiosign, som også står for teknisk support efter opstart.
Kontakt os for at høre mere
Kontakt os
Luk