Brogaarden

Brogaarden, VetFamily, foder, hest
VetFamily samarbejder med Brogaarden

Brogaarden er en moderne virksomhed med korn- og foderstoffer, specialprodukter og artikler til heste og hobbydyr. Brogaarden bygger på kvalitetsbevidsthed og fremsynethed. Virksomheden arbejder efter filosofien:" Fodring for optimal udvikling, trivsel og præstation

I det nye samarbejde får alle VetFamilys danske medlemmer ikke bare adgang til Brogaardens velkendte sortiment af hestefoder og tilskud, men også til den know-how Brogaardens Fodringsrådgivning har opbygget gennem mere end 30 år.

Brogaarden har i mere end en menneskealder arbejdet for, at danske hesteejere får adgang til den bedst mulige viden om, hvordan hesten fodres for optimal trivsel. Som led i denne mission, samarbejder Brogaarden med mange af branchens aktører, bl.a. skoler og universiteter, for at udbrede kendskabet til fodringens betydning for generel trivsel, men også betydningen for forebyggelsen af ernæringsmæssige ubalancer, som kan føre til flere forskellige sygdomme og lidelser, der er almindelige hos heste.

”Det er først indenfor de seneste 15-20 år, at fodringens rolle i sygdomsforebyggelsen af for eksempel mavesår og forfangenhed er blevet anerkendt og veldokumenteret. Det er op til hesteejeren selv at søge den viden, og i dag er meget af ekspertisen samlet hos de virksomheder, som sælger hestefoder. Ofte ser dyrlægen først hesten når det er gået galt, så med denne aftale er det vores mål, at bidrage til øget samarbejde mellem os som leverandør af foder og ernæringsrådgivning, og dyrlægerne, som spiller en helt afgørende rolle for den seriøse formidling til hesteejerne. Jeg er overbevist om, at dette samarbejde på tværs af brancheaktørerne på sigt betyder bedre rådgivning, og dermed bedre trivsel for de heste vi holder i vores varetægt,” siger Rolf Momberg-Jørgensen, en af Brogaardens ejere.

I det fremtidige samarbejde lægger begge virksomheder vægt på at styrke formidlingen om korrekt hestefodring, og bidrage til, at begge parters personale får glæde af samarbejdet gennem samarbejde og videns udveksling.

Læs mere om Brogaarden her.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.